Opskrift: Pastasalat med karrydressing

En lækker pastasalat er næsten altid et sikkert hit. Som tilbehør til sprøde pølser direkte fra grillen om sommeren eller som en nem madpakke - en frisk, kold pastasalat kan bruges til lidt af hvert.

Der er et hav af spændende opskrifter på pastasalater med alverdens ingredienser. Det er nemlig en let ret at tilpasse til enhver smag. Her får du et godt bud på en smagfuld salat med pasta, grøntsager og karrydressing.

Cremet pastasalat: Dette skal du bruge

Inden du starter enhver opskrift, bør du sikre dig, at du har alle de nødvendige ingredienser. Derfor kan du her finde en let overskuelig liste over, hvad du skal bruge til at lave din pastasalat:

  • 200 gram pastaskruer
  • 2 røde peberfrugter
  • 150 gram cherrytomater
  • 3 forårsløg
  • 1 lille dåse majs, drænet
  • 50 gram soltørrede tomater
  • 300 gram creme fraiche 18%
  • 2 teske karrypulver
  • 1 teske sukker
  • Salt
  • Peber

Sådan gør du:

En pastasalat er simpel at lave og tager samtidig kort tid både at for- og tilberede. Den perfekte løsning til en hurtig omgang aftensmad eller skønt tilbehør til et større måltid.

  • Start med at sætte vand over til at koge pastaen. Følg anvisningerne på din pose med pasta for at sikre det bedste resultat.
  • Imens du venter på, at vandet koger, blander du creme fraiche, karrypulver, sukker, salt og peber sammen i en skål for at lave dressingen. Smag til med salt og peber, indtil du er tilfreds med smagen. Sæt den til side.
  • Når vandet koger, tilsættes pastaen. Du kan vælge at skrue lidt ned for varmen for at undgå, at vandet koger over. Sæt et æggeur på det antal minutter, din pasta skal koge. Husk at tilsætte salt til det kogende vand.
  • Skyl dine grøntsager. Peberfrugterne skæres i tern, cherrytomaterne halveres, forårsløgene snittes, og de soltørrede tomater hakkes fint.
  • Hæld vandet fra den færdigkogte pasta i et dørslag, og lad det køle lidt af.
  • Bland dressingen i pastaen, og rør godt rundt. Herefter tilsætter du alle grøntsagerne. Rør godt rundt igen.
  • Servér din pastasalat.

 

En af de dejlige fordele ved pastasalat er, at du nemt kan justere opskriften til at passe til dine eller dine børns præferencer. Er du eksempelvis ikke den helt store fan af soltørrede tomater, kan disse sagtens undlades. Ligeledes kan du tilføje dit eget personlige præg på retten. Har du for eksempel lidt ærter liggende, kan du med fordel tilsætte disse for lidt ekstra grønt i din pastasalat. 

Find nemt gode råvarer til maden hos vores dagligvarebutikker

Opskrift: Espresso Martini

Læs mere

Opskrift: Risotto med svampe

risotto med svampe