FORMAT Biograf

Åbningstider

Tirsdag: 08:30 - 20:30
Onsdag: 08:30 - 20:30
Torsdag: 08:30 - 20:30
Fredag: 08:30 - 20:30
Lørdag: 08:30 - 20:30
Søndag: 08:30 - 20:30
Mandag: 08:30 - 20:30

Tidsløse klassikere.
Eksperimenterende værker og plads til livet

FORMAT drives af kærligheden til film. Enhver filmelsker ved, at der findes klassikere, der udgør et obligatorisk pensum. Film, der kan – og bør – ses igen og igen. Derfor viser FORMAT Biograf ikke kun de nyeste premierefilm, men også de vigtige klassikere, eller favoritfilm som de kalder dem. På den måde, kan selv de gamle klassikere opleves som de er tænkt, nemlig på det store lærred.

Men i FORMAT Biograf er lærredet ikke kun forbeholdt biograffilm som vi kender dem. Kunstformer som opera, ballet og teater tager sig nemlig også godt ud fra de bløde biografsæder i Ballerup og du har muligheden for at opleve store produktioner fra hele verden i KunstBio-programmet.

I FORMAT Biograf er der plads til livet. Selvom der både skal pludres, ammes og trøstes, behøver du ikke gå glip af én eneste premierefilm. I BabyBio kan du opleve action, thrillere og kærlighedsdramaer, der byder på andet end bleskift, babysikring af hjemmet og hormonelle tårer. 

Jalousi, mord og saltede popcorn

Der er nogle ting, der uløseligt hænger sammen med en god biografoplevelse og derfor tilbyder FORMAT et solidt udvalg af de bedste snacks og drikkevarer til filmen. Til de uundværlige popcorn kan du vælge at slukke tørsten med ikoniske sodavand fra Frem, økologisk kaffe fra Frellsen eller sønderjysk øl fra Fuglesang. Du kan også mæske dig i slik, fyldte chokolader, baconchips, flødeboller fra Frellsen og meget, meget mere.

Har du spørgsmål til handicappladser, ledsagermuligheder og teleslynger i FORMATs sale? Eller er du interesseret i at give en gave med FORMAT med et gavekort til store filmoplevelser? Ja, så er du er altid velkommen til at henvende dig til deres venlige personale i FORMAT.

Er du klar til en uovertruffen biografoplevelse?

FORMAT Biograf byder på 4K billede, Dolby Atmos lyd og 354 luksus lænestole.

Se alle film og køb biografbillet

Fart. Tempo. Endeløs jagt.

… men ikke efter at nå parkeringen. Når du besøger FORMAT, får du nemlig 5 timers gratis parkering. Så er der både tid til helaftensfilm og en middag.

Læs mere

Det store lærred til de store følelser

FORMAT Biograf er ejet af den dynamiske duo Jan Boye og hans makker Mads Viktorius. De udgør et makkerpar, der repræsenterer stor aldersspredning, erfaring og ikke mindst passion for film. Netop passionen for film driver værket i de i alt 2000 kvadratmeter, der udgør de fysiske rammer for Ballerups cinematiske midtpunkt, FORMAT.

4 sale med 351 luksus lænestole, gennembrydende Dolby Atmos lyd, et knivskarpt 4K billede og et program, der tilbyder alt fra højaktuelle premierefilm til traditionsrige must-sees og klassisk kunst og kultur på lærredet. Det er det optimale udgangspunkt for en moderne biograf. I FORMAT Biograf spiller dine sanser hovedrollen!

FORMAT Biograf
Ballerup Centret 2, 1. sal
2750 Ballerup
Mail [email protected]
Telefon 44 64 32 32

Når du trænger til at blive forkælet efter filmen

Besøg et af vores spisesteder