Parkering

Parkering i Ballerup Centret 

Når du besøger Ballerup Centret, så får du to timers gratis parkering til at klare dine indkøb. Hvis du skal besøge vores biograf, får du endda tre timer ekstra, så du har god tid til at nyde din film uden at skulle stresse over parkeringsbøder. 

Smart parkeringsløsning i Ballerup Centret

I Ballerup Centret gør vores smarte kameraløsning din parkering meget nemmere. Du parkerer blot din bil på en af Ballerup Centrets parkeringspladser på P-taget eller i P-huset. Foretag dine indkøb, cafébesøg, ærinder eller andet. 

Holder du på parkeringspladserne ved Netto skal du stadigvæk sætte din P-skive. Her må du holde 1 time. 

Hvis du har parkeret i mindre end 2 timer, så kan du frit forlade området uden at gøre mere. Kamerasystemet registrerer automatisk, at du har forladt området inden for den gratis periode.

Har du parkeret i mere end 2 timer, har du følgende betalingsmuligheder.

  • Betal ved en af betalingsautomaterne ved at indtaste dit registreringsnummer. Efter betaling har du 15 minutter til at forlade området.
  • Betal på City Parkeringssystemet hjemmeside mitcp.dk i op til 24 timer efter dit køretøj har forladt Ballerup Centret. 
  • Betal med EasyPark ved at registrere kameraparkering i din EasyPark app. Du betaler kun for de timer, du har parkeret, og de første 2 timer fratrækkes automatisk. Parkeringen afsluttes ligeledes automatisk, når du forlader området. Områdekoden er 4550.

Hvis intet foretages, vil der blive sendt en opkrævning til køretøjets registrerede ejer. Bemærk, at der vil blive pålagt en p-afgift (kontrolafgift), hvor 1. og 2. time er gratis, og herefter betales pr. påbegyndt time: 

  • 3. time koster 20 kr. 
  • 4. time koster 25 kr.
  • 5. og efterfølgende timer koster 35 kr.

Særregler for handicapkøretøjer - gratis parkering i 3 timer 

Hvis du kommer til Ballerup Centret i et handicapkøretøj, så får du 3 timers fri parkering. Du skal blot oprette en bruger: 

  • Gå til mitcp.dk og opret en profil ved at udfylde formularen med kontaktoplysninger herunder mailadresse.
  • City parkeringsservice sender herefter en mail til dig vedrørende oprettelse af bruger. Husk at tjekke din inbox, spam, uønskede mails mm. 
  • Når din profil er oprettet, skal du logge ind på mitcp.dk.
  • Klik på din profil og vælg fanen ‘Handicapkort’. 
  • Indtast handicapkortets serienummer. Indtast registreringsnummeret på op til to køretøjer, der skal have en ekstra times parkering i tillæg til de to timers gratis parkering, som allerede tilbydes hos Ballerup Centret. 
  • Herefter vil dit køretøj helt automatisk blive valideret til en ekstra times parkering, når du parkerer i Ballerup Centret. 

NB: Når handicapkortet udløber, mister du automatisk din ekstra times gratis parkering. Indtast et andet gyldigt handicapkort. 

NB: Lad dit handicapkort blive i køretøjet, hvis du parkerer på handicappladser.