Torsdag 2. oktober kl. 19.00 inviterer Ballerup Centret i samarbejde med FORMAT BIOGRAF til en helt særlig aften, hvor hygge og velgørenhed går hånd i hånd.
For kun 50 kr. kan du se den anmelderroste danske film Den skaldede frisør – og samtidig nyde din strikketid i biografens bløde sæder.
Lyset bliver nemlig ikke helt slukket, så der er plads til både filmoplevelse og håndarbejde.
Hele billetindtægten går ubeskåret til Kræftens Bekæmpelse som en del af kampagnen Støt Brysterne.
Arrangementet afholdes i samarbejde med Ballerup Centret – så tag strikketøjet under armen, støt en god sag, og få en hyggelig aften i biografen. Du er selvfølgelig også velkommen uden strikketøj.
Filmen – Den skaldede frisør er en romantisk komedie med kæmpe stort R, og publikum med hang til smil, grin og tårer kan roligt se frem til at skulle aktivere såvel lattermuskler som tårekanaler, når filmen får premiere til næste år. Det er en fortælling om en række skæbner, der alle søger kærligheden, en film om lidenskab og lykke, om jalousi og ensomhed. Men først og fremmest om at have modet til at turde træffe livets store valg – også selvom man tror, det er for sent.